I det fynske folks tjeneste

Mary kommer igen til Vollsmose

Den 18. maj lægger Kronprinsesse Mary for tredje gang vejen forbi Vollsmose, når hun skal uddele en nystiftet integrationspris "Den gyldne frø".

Det er tredje gang, at kronprinsse Mary besøger Odense-bydelen, når hun kommer til Vollsmose den 28. maj.

Udover prisuddelingen skal Kronprinsesse Mary også besøge det nye kulturhus, et ældrecenter og et beboerhus i Lærkeparken.

Det er områdets beboere, der selv har tilrettelagt programmet for den royale gæst. Under hele besøget bliver kronprinsessen ledsaget af 19-årige Sosu Zaabalawi, der bor i Vollsmose og læser til socialrådgiver.

Prisen, som Kronprinsesse Mary skal uddele, er en ny pris stiftet af beboerne i Vollsmose sammen med boligforeningen Højstrup, Odense Andelsboligforening, Fyns Almennyttige Boligselskab og Odense Kommune.

Prisen gives til en person eller organisation, der har bidraget til at Danmark tager de udsatte boligområder til sig. Vinderen får en stauette og 10.000 kroner.