I det fynske folks tjeneste

MASH kommer til Odense

Foto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Til december slår det danske steakhouse MASH dørene op til en helt ny restaurant på Flakhaven i Odense.

Det eksklusive, danske steakhouse MASH forventer at åbne en ny restaurant i Bryggergaarden på Vestergade 11 den 7. december med plads til over 100 gæster. MASH bliver dermed nabo til A Hereford Beefstouw og Bryggeriet på Flakhaven.

MASH har også restauranter i København, Aarhus Hamborg og London. Restauranten i Aarhus åbnede i 2010, og den er siden blevet én af de mest populære i MASH-familien.

- Odense kan blive det nye Aarhus, som alle restaurant brands flokkes om”, lyder det fra ejerne, som forventer, at restauranten i Odense bliver den sidste MASH i Danmark. Derefter vil der kun være fokus på ekspansion i udlandet, lyder det fra ejerne i en pressemeddelse.

Ejerne forventer, at restauranten i Odense bliver den sidste MASH i Danmark. Derefter vil der kun være fokus på ekspansion i udlandet.

- Vi glæder os utroligt meget til at åbne i Odense. Vi har gennem længere tid ledt efter de perfekte lokaler på den rette adresse, og det er nu lykkedes, forklarer Jesper Boelskifte i pressemeddelelsen, CEO i Copenhagen Concepts, der er  selskabet bag MASH restauranterne i København.

Ved du noget? Så send os et tip