I det fynske folks tjeneste

Måske asylcenter på SiD-skolen i Svendborg

Svendborg-borgmester Curt Sørensen (S) vil gerne have asylcenter på den lukkede SiD-skole.

Den lukkede SiD-skole kan muligvis snart blive omdannet til asylcenter til 2-300 flygtninge.

Politikerne i Svendborg og Udlændingestyrelsen er i dialog om det eventuelle asylcenter, men der bliver ikke meget tid til tænke over, om det skal være.

Førstebehandlingen finder sted i økonomiudvalget på tirsdag, og 14 dage senere skal sagen afgøres i byrådet, skriver fyens.dk.

Borgmester Curt Sørensen (S) er positiv.

- Der er tale om nogle mennesker, som mangler et godt sted at være, og det kan vi tilbyde, siger han.

Asylcentret skal efter planen åbne på SiD-skolen til sommer.

Ved du noget? Så send os et tip