Måske hjælp til Haris

En glarmester kunne nøjes med bødestraf, da han glemte en kniv i lommen på sine arbejdsbukser. Denne dom kan få betydning for Haris Cehic fra Middelfart.

Ikke alle glemsomme mennesker kommer i fængsel, fordi de har
en arbejdskniv på sig. I Østre Landsret er en håndværker sluppet med en bøde på 3.000 kroner.

I morgen tirsdag tager Højesteret stilling til sagen om Haris Cehic fra Middelfart.

De syv højesteretsdommere skal blandt andet tage stilling til, hvad der er en ulovlig kniv, og hvad der eventuelt kan nedsætte dommen i knivsager.

En heldig håndværker

Glarmesteren blev stillet for retten, fordi han på et værtshus i Rødovre blev opdaget med en glarmesterkniv med et blad på otte centimeter.

Kniven lå i en lomme på arbejdsbukserne, og det var ren og skær forglemmelse, at han havde kniven med, da han gik på værtshus, sagde han.

Hele aftenen holdt han sig ved ét bestemt bord sammen med sin mester og arbejdskammerater bortset fra en enkelt omgang billard.

Også i hans tilfælde har anklagemyndigheden forlangt fængsel i syv dage, men dommerne mener, at der er "særligt formildende  omstændigheder", og derfor slipper han med bøden på 3.000 kroner.

Dommen er trykt i det nye nummer af Ugeskrift for Retsvæsen.

Sagen kort

Oversigt

    Oversigt