I det fynske folks tjeneste

Måske under vand før tid

01:52
01:56
01:19

1 af 4

Gyldensteen Fjord genopstår måske før den planlagte åbning. Der er nemlig stormvarsel og det meste af diget, der holder havet ude, er gravet af.

Der er lagt op til den helt store folkefest, når et af danmarks-historiens største natur-projekter ved Gyldensteen på Nordfyn indvies lørdag 29. marts.

Men varsel om stormvejr natten til lørdag truer nu med at sætte området under vand før tid.

- Hvis der kommer en syndflod som under stormen Bodil i efteråret, så kan vi ikke holde vandet ude, men det håber vi ikke sker, siger Niels Riis rådgiver, Aage V. Jensens Fonde i Odense.

Hvis der kun kommer et vist overskyl, regner han med, at drænpumpen, der stadig kører, kan klare det.

Ved åbningen af et tilsvarende projekt ved Filsø i Vestjylland gik det galt og området blev oversvømmet før planlagt.

- Man kan godt sige, at vandet gik, siger Niels Riis.

Stor fest

Uanset hvordan vejret lørdag forløber, så vil det store indvielsesarrangement blive gennemført lørdag 29. marts.

Aage V. Jensens Naturfond regner med, at der kommer flere tusinde gæster til åbent hus.

Derfor har det været nødvendigt at etablere veje, opholdssteder og blandt andet op mod 1000 parkeringspladser.

For at busser med gæster kan komme frem, har man været nødt til at genskabe en vej, der faktisk ellers er oversvømmet.

Da projektet ved Filsø i Vestjylland blev åbnet, kom der 3000 mennesker, siger Niels Riis fra Aage V. Jensens Naturfond.

TV 2/Fyns live-reaktion er iøvrigt med og sender direkte fra arrangementet.

Ved du noget? Så send os et tip