I det fynske folks tjeneste

Maskeret røver lå på lur

En røver truede mandag aften personalet i Super Spar i Nyborg med et oversavet jagtgevær.

01:18

1 af 2

Gentage successen

Røveren lå på lur ved bagindgangen og truede en ansat med et gevær til at udlevere butikkens byttepenge. Det oplyser Fyns Politi.

Ifølge politiet har røveren formentlig haft en medgerningsmand, der ventede i en bil på parkeringspladsen.

- Røveren hoppede ind i en sort bil uden nummerplader og kørte derfra med det samme, så noget tyder på, at der har været en til, fortæller vagtchefen.

Det er anden gang inden for en måned, at butikkens personale har været udsat for røveri. Sidst var udbyttet omkring 150.000 kr., og det kan være, at nogen har været fristet til at "gentage successen". Men butikken har siden ændret procedure, så den ikke ligger inde med så mange penge. Derfor blev udbyttet også kun nogle få tusinde kroner, fortæller politiet.

Politiet har endnu ikke det store signalement af røveren, derfor vil man gerne høre fra eventuelle vidner. Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Vis stort kort