Masse-demonstrationer mod besparelser

Sammenslutningen, Velfærdsalliancen, arrangerer torsdag eftermiddag demonstrationer i syv fynske byer imod nedskæringer på den kommunale service.

Velfærdsalliancen består af en række fagforeninger og interesseorganisationer, der arbejder for at bevare og udvikle velfærden og kæmper imod nedskæringer.

Alliancen stod bag 74 demonstrationer over hele landet den 12. maj, og torsdag gentager de aktionen.

Det sker først og fremmest i protest imod regeringens omprioriteringsbidrag, der medfører store besparelser på kommunernes service overfor ikke mindst børn og unge, ældre og handicappede.

På Fyn er der arrangeret demonstrationer i Middelfart, Bogense, Nyborg, Svendborg, Ringe, Assens og Odense - de fleste steder sidst på eftermiddagen. 

På kortet herunder kan du zoome ind på Fyn og klikke på stjernerne for at se, hvornår og hvor der bliver demonstreret nærmest dig.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt