I det fynske folks tjeneste

Masseanholdelse af demonstranter i Odense

Et større antal demonstranter blev fredag eftermiddag anholdt ved Gråbrødre Plads i Odense Centrum. Der var tale om en såkaldt præventiv anholdelse.

Mellem 25 og 30 anholdte fredag i Odense

Op mod 30 personer blev ved 17-tiden fredag anholdt af politiet. De anholdte deltog i en demonstration imod en demonstration til fordel for Ungeren i København.

Moddemonstrationen bestod af medlemmer af de højreorienterede hooligan-grupper, Odense Fight Club - tidligere Odense Casuals, kendt af politiet for voldelige optøjer i fodboldsammenhæng.

Odense Politi valgte at foretage en såkaldt præventiv anholdelse, da der var optræk til håndgemæng ved Gråbrødre Plads, oplyser delingsfører, Peder Anker, Odense Politi.

Han tilføjer, at Odense Politi havde set på de to gruppers hjemmesider, at de opfordrede medlemmerne til at dukke op til den varslede demonstration til fordel for Ungeren, medbringende håndgenstande.