I det fynske folks tjeneste

- En rigtig møgdag at være rådmand

00:27

Mere end 30 skal fyres som led i en større spareplan i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense

Der bliver færre til at løfte arbejdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Det står fast efter, at politikerne i Beskæftigelses- og Socialudvalget i dag på et udvalgsmøde blev orienteret om forvaltningens økonomiske problemer.

Da spareplanen forventes at føre til mere end 30 afskedigelser, er den efter reglerne anmeldt som en såkaldt massefyring til det regionale beskæftigelsesråd. De relevante medarbejderfora er inddraget i processen.

De økonomiske udfordringer anslås i år til i alt 47 millioner kroner. Ubalancen fortsætter ind i de kommende år dog med et faldende beløb. I 2019 forventes den således at være 26 millioner kroner. Ubalancen består af en række udefra kommende udgifter samt ”gammel gæld” fra seneste regnskabsår.

Spareplanen forventes at blive ført ud i livet i starten af juni.

Beskæftigelses- og Socialudvalget skal på møderne 24. maj og 7. juni træffe beslutning om, hvordan der skal findes kompenserende besparelser, der kan dække de ekstra udgifter til blandt andet lægeerklæringer, flygtninge og ungesager.

Samtidig skal udvalget træffe beslutning om, hvordan det skal finde henholdsvis de en og to procent af budgettet i 2017 og 2018, som byrådet har besluttet, at alle udvalg skal finde for at leve op til regeringens omprioriteringsbidrag.

05:11 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip