I det fynske folks tjeneste

Masser af fynsk øl

Fynske bryggerier lancerede 100 nye øl i 2013 og ligger nummer to på listen over de landsdele, hvor der kom flest nye øl.

Med 100 nye øl bliver Fyn kun overgået af Hovedstadsområdet, som stod for omkring halvdelen af de godt 1000 nye danske øl i 2013.

Til Fyns ære bliver de fleste nye fynske øl brygget på Fyn, mens mange af de københavnske bliver brygget på bryggerier udenfor hovedstaden.

Det fremgår af en oversigt på sitet Beerticker.dk

Stedet har lavet oversigten siden 1999, da der kom 17 nye øl.

Beerticker laver også en oversigt over 74 små bryggeriers regnskaber, og den viser, at økonomien generelt ser bedre ud.

Beertickers oversigt over nye øl

Ved du noget? Så send os et tip