Masser af henvendelser til politiet

Sexovergrebet på den lille 10-årige pige ved Refsvindinge på Østfyn har affødt masser af henvendelser til politiet i aftenen og nattens løb.

- Vi har vel fået en 100 stykker, der alle er videregivet til personfarlig kriminalitet, og så ligger der syv mere her, fortæller vagtchef Erik Skov, Fyns Politi.

De fleste henvendelser går på den røde bil, politiet efterlyser, og mange mener at have oplysninger, som politiet nu skal sortere i.

Fredag morgen er den foreløbige status, at politiet fortsætter sin efterforskning i sagen.

- Status er lige nu, at vi foreløbig har talt med 12 personer, vi har fået oplysninger om, men ellers kan jeg ikke sige at der er sket så meget siden i aftes, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Justesen, der leder efterforskningen.

Oversigt

    Oversigt