Masser af job på vej til Lindø

Om et år er der skabt 1000 nye job på Lindø og endnu flere kommer i årene efter.

Den opløftende melding kommer fra bestyrelsesformanden for Lindø Offshore Renewables Center, tidligere statsminister Poul Nyrop Rasmussen, i følge Jyllands-Posten.

De første 300 - 500 arbejdspladser er på vej, når vindmøllevirksomheden Skykon flytter ind på Lindø, og flere små og mellemstore virksomheder er også på vej til Lindø Industripark.

- Jeg ville ikke blive forbavset, hvis der ved udgangen af 2010 er skabt omkring 1000 nye arbejdspladser på den tidligere værftsgrund, siger Poul Nyop Rasmussen til Jyllands-Posten.

- Det er vores mål, og det er realistisk, siger han.

Nyt industrieventyr

Poul Nyrop Rasmussen ser en mulighed for at skabe et nyt dansk industrieventyr med afsæt i vindenergi til havs.

Det kræver hjælp fra bla. nye energifonde i EU, men Poul Nyrop Rasmussen er optimist:

- Vi kan være krystallet, der udvikler den ny moderne industri. Jeg ser mulighed for, at det kan give et antal arbejdspladser på niveau med det, vi havde på Lindøværftet, siger han til avisen.

Oversigt

    Oversigt