Masser af regn over Fyn i weekenden

Det bliver en særdeles våd og blæsende lørdag over Fyn, og det efterårsagtige vejr ser ud til at fortsætte flere dage frem.

Selvom kalenderen viser, at vi er midt i august måned, så minder vejret lørdag mere om efterår. For der er nemlig regnbyger og blæst på vejrprogrammet hele weekenden. 

Allerede tidligt fra morgenstunden var det en våd og blæsende morgen, som fynboerne kunne stå op til, og det ser bare ud til at fortsætte det meste af dagen, hvor vinden bliver jævn til hård fra syd. 

Prognoserne viser regn flere dage frem

Sidst på eftermiddagen kan der dog komme lidt opklaring med solstrejf enkelte steder, men der vil stadigvæk være risiko for regnbyger. 

Temperaturerne kommer til at svinge mellem 17 og 20 grader. I aften og i nat falder temperaturerne til mellem 12 og 15 grader, mens vinden aftager til svag til jævn omkring syd. 

Lørdagens regnvejr fortsætter søndag, hvor der også er risiko for lyn og torden. Mandag er der også udsigt til regnbyger.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt