I det fynske folks tjeneste

Masser af stjerneskud

Natten til mandag skulle give rig mulighed for at se stjerneskud og afgive ønsker. Der ventes næsten skyfri himmel netop som regnen af stjerneskud i august ventes at toppe.

DMI tager dog forbehold for, at der kan være høje skyer nogle steder.

Den årlige regn af stjerneskud i august kaldes Perseiderne, fordi de synes at komme fra retning af stjernekonstellationen Perseus.

De stammer fra halen på kometen Swift-Tuttle, som krydser jordens bane sidst på sommeren på den nordlige halvkugle.

Det er meteoritter, som brænder op i atmosfæren og derfor lyser op.

DMI mener, at der er størst chance for at se stjerneskud mellem klokken 23 og 01 natten til mandag.

Ved du noget? Så send os et tip