Masser af vold i nattelivet

Odense Politi havde natten til søndag usædvanlig travlt på grund af en lang række voldssager. Ifølge vagthavende måtte politiet i løbet af natten rykke ud til en halv snes sager. I en af de groveste blev en 16-årig slået flere gange i hovedet med en jernstang. 

Gerningsmanden - en anden 16-årig - blev kort efter anholdt og søndag eftermiddag blev han i et grundlovsforhør varetægtsfængslet til den 18. september. 

I en anden sag blev en 28-årig mand opsøgt og gennembanket af en anden mand i sit hjem ved Nørrebjerg Runddel i Odense. Manden ringede bagefter selv efter hjælp og blev kørt til behandling på skadestuen. Politiet leder stadig efter gerningsmanden. 

Oversigt

    Oversigt