I det fynske folks tjeneste

Massesammenstød på den fynske motrovej

Mindst en er kvæstet efter uheld på den fynske motorvej.

To er kvæstet efter et uheld på den fynske motorvej torsdag aften. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Fem biler og en motorcykel var involverede i et uheld på motorvejen torsdag ved 18-tiden.

Uheldet skete i det østgående spor ved Vissenbjerg. I nødsporet stod en bil fra et uheld tidligere på dagen, og det fik forbipasserende biler til at sætte farten ned. Det opdagede en motorcyklist dog ikke og bragede ind i den forankørende bil.

Den bil ramte så den forankørende, som igen ramte den forankørende og sådan fortsatte det. I alt fem biler og motorcyklisten var involverede i uheldet.

Motorcyklisten og føreren af den først påkørte bil er begge lettere kvæstede.

- Vi ville ønske at folk ville holde øjnene på vejen, hænderne på rattet og koncentrationen på den forankørende, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Ved du noget? Så send os et tip