I det fynske folks tjeneste

Masseslagsmål i Otterup

Otte til ti personer gik natten til fredag amok på hinanden på et værtshus i Otterup.

En cocktail af godt vejr, lønningsdag og sprut forårsagede natten til fredag et masseslagsmål på værtshuset Karl Marius i Otterup. Op til 10 personer slog og tæskede løs på hinanden, indtil politiet kom og stoppede balladen.

Ingen personer kom alvorligt til skade, fortæller vagthavende ved Odense Politi. To blev anholdt og tre blev sigtede for værthusuorden.

Hvad den egentlige årsag er til slagsmålet kender politiet ikke endnu.

- Der er åbenbart nogle, der ikke kan tåle det gode vejr, fordi vi har haft rigtig mange anholdelser siden i går, fortæller vagthavende.

Alene fredag morgen er op mod ti personer med sprit i blodet anholdt i forbindelse med spirituskørsel, slagsmål eller uorden.