I det fynske folks tjeneste

Massiv eftersøgning forgæves

Den 77-årige Johannes Brylle fra Tommerup er på 3. uge sporløst forsvundet. Trods massive eftersøgninger er der intet spor af den demente mand.

Intet spor af forsvundet 77-årig mand

Den 77-årige Johannes Brylle fra Tommerup er på 3. uge sporløst forsvundet. Trods massive eftersøgninger er der intet spor af den demente mand.

Et område på 25 kvadratkilometer er blevet finkæmmet af sporhunde. Eftersøgningshelikopterne har været i luften over store dele af Fyn. Hjemmeværnet og jægere har ledt i buskadser, skove og marker. Men stadig væk er den 77-årige Johannes Brylle som sunket i jorden.

Manden forsvandt fra sin bopæl i Tommerup 29. oktober. Han bar en brun habit, og det vanskeliggør eftersøgningen, da denne farve falder i med efterårets farver. Politiet tror ikke længere, at sandsynligheden for at finde manden i live er særlig stor.

Politiet beder indtrængende fynboerne kigge efter Johannes Brylle på deres ejendomme. Manden kan tænkes at ligge i udhuse, skure, lader, brønde, budskads, vandhuller, marker eller grøfter.

Den ældre mand er tidligere blevet fundet gående i nærheden af Lillebæltsbroen, så Johannes Brylle kan være over stort set hele Fyn.