Massiv opbakning til Rahbæk Juel som ny spidskandidat

Anker Boye har allerede peget på Peter Rahbæk Juel som sin arvtager. Nu får han også massiv støtte fra andre i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyheden om, at Anker Boye (Soc. dem) trækker sig som borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2017, blev fulgt af en opfordring fra borgmesteren om at videregive styrpinden til Peter Rahbæk Juel. En opfordring, sekretariatschefen endnu ikke vil forholde sig til:

- Jeg har fået en opfordring, men det er en demokratisk proces, som partiet skal igennem med en generalforsamling, siger Peter Rahbæk Juel.

Det ser dog ud til, at Anker Boye ikke er alene om støtten. Opbakningen til Peter Rahbæk Juel som ny spidskandidat for den socialdemokratiske gruppe i Odense er massiv. I dag udtaler flere i byrådsgruppen deres støtte:

Han er den mest kompetente af dem, jeg kender til blandt gruppens medlemmer og også i partiets ledelse. Så han er kronprinsen for mig

- Han er den mest kompetente af dem, jeg kender til blandt gruppens medlemmer og også i partiets ledelse. Så han er kronprinsen for mig, siger Olav Rabølle Nielsen til TV 2/FYN.

Også Tim Vermund opfordrer i en video på Facebook Rahbæk til at stille sig til rådighed som ny spidskandidat for partiet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det samme gør Dorte Hjertstedt og Cæcilie Crawley, der i et opslag på Facebook også giver opbakning til Rahbæk:

- I min korte tid i byrådet har Peter været en trofast sparringspartner i at gøre Odense til en bedre studieby, og jeg er ikke i tvivl om, at han vil blive en fremragende borgmester for hele byen, skriver Cæcilie Crawley.

Også Niclas Turan Kandemir og Helle Nielsen udtaler til TV 2/FYN, at de på nuværende tidspunkt ser Rahbæk Juel som et godt valg til posten.

Oversigt

    Oversigt