Massiv succes for TEDxOdense: Alt udsolgt

Da det fynske stompband Heartbeat gik på scenen til dagens TEDxOdense i Odeon, var det foran 1.000 mennesker. Den store event har fordoblet publikumstallet siden sidste år og er nu Danmarks største.

Begejstringen var til at tage og føle på for arrangør Steffie Lemire, der har lagt stakkevis af timer i at få dagens store event op at stå. Sidste år fandt 500 publikummer vej til TEDxOdense, men i år blev selv den allersidste billet solgt, så hele 1.000 mennesker fyldte den store sal i Odeon til bristepunktet.

- Det går sindssygt godt. Vi har tusind mennesker derinde, så nu er vi den største TEDx i Danmark, siger Steffie Limire, arrangør af TEDxOdense.

quote Det går sindssygt godt. Vi har tusind mennesker derinde, så nu er vi den største TEDx i Danmark.

Steffie Limire, arrangør af TEDxOdense.

I alt 14 forskellige speakers fra ind- og udland fik ordet i præcis 18 minutter, så de kunne levere lige præcis deres hjertesag til de mange tilhørere. Alt blev optaget og vil senere blive tilgængeligt online. Men de 1.000 gæster fik altså en oplevelse i kød og blod. En af dem er Ann-Sophie Seistrup fra Odense.

- Man har hørt så meget og set det på nettet, så det er ret fantastisk at få lov til at opleve det i virkeligheden og se alle de her mennesker, der kommer til ens hjemby og fortæller om alle deres ideer, siger Ann-Sophie Seistrup.

Den menneskelige rytmeboks

Der var flere fynske speakere, blandt andet det odeanske stomp-band Heartbeat. De tre unge herrer, der i øvrigt også bor i kollektiv sammen, er født med rytme i blodet og spiller på alt andet end instrumenter. I anledning af dagens tema - at rejse mod nye horisonter - havde Heartbeat skaffet en ladning brugt udstyr fra Billund lufthavn. Desuden havde de lånt kufferter af alle deres venner. Der viste sig at være masser af lækker lyd i for eksempel en afdanket serveringsvogn.

- Vi får nok svært ved  at komme ud i en lufthavn igen uden at komme til at spille på alt muligt, siger Heartbeat.

Dagens optræden sad lige i skabet for Heartbeat, der fik hele salen til at stå op og spille med på deres stolesæder.

quote Det var en fantastisk oplevelse. Det ville jeg ønske, at enhver entertainer kunne få. Det er berørende at få al den energi fra salen og mærke publikum.

Heartbeat, Odense

- Det var et fantastisk publikum, og de var bare klar. Det var så fedt, for så har man bare lyst til at give noget tilbage.

- Det er rørende at få al den energi fra salen og mærke publikum. Det er grundlæggende energiudveksling, som vi laver, siger Heartbeat.

Yderligere to fynboer var på scenen. Kunstner Niaz Bayati og den fynske forsker og naturvejleder SImon Høegmark var på scenen og fortælle om sit syn på naturen som helende kraft for vores sundhed.

Alle dagens talks vil senere blive tilgængelige online.

Se indslaget fra dagens TEDxOdense her:

 

 

Oversigt

    Oversigt