I det fynske folks tjeneste

Sikkerhedsniveau hævet: Massivt politiopbud sikrer terrormål på festival

00:11

Fyns Politi har flere betjente på Heartland Festival. De skal sikre terrormålet Salman Rushdie. Video: Thomas Larsen-Bjerre

Fyns Politi har flere betjente på Heartland Festival. De skal sikre terrormålet Salman Rushdie. Foto: Thomas Larsen-Bjerre

Fyns Politi har flere betjente på Heartland Festival. De skal sikre terrormålet Salman Rushdie. Foto: Thomas Larsen-Bjerre

Fyns Politi har flere betjente på Heartland Festival. De skal sikre terrormålet Salman Rushdie. Foto: Thomas Larsen-Bjerre

1 af 4

Lørdag taler Salman Rushdie på Heartland Festival. Alle gæster kropvisiteres, og tungt bevæbnet politi sikrer både gæster og forfatteren, der tidligere har haft en fatwa hængende over hovedet.

Fynske betjente i de velkendte lyseblå skjorter med maskinpistoler hængende i bæltet, politifolk i civilt og vagter i skrigorange veste cirkulerer nær teltet på Heartland, hvor den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie skal tale.

Fremme ved det røde telt spreder publikum både arme og ben og lader vagternes metalskannere søge hen over kroppen. Ingen lukkes ind, før sikkerhedsvagterne har godkendt det.

Siden Salman Rushdie i 1988 skrev de sataniske vers om profeten Mohammed har han været et levende terrormål. Det iranske præstestyre udstedte året efter udgivelsen en fatwa, der opfordrede muslimer over hele verden til at dræbe forfatteren.

- Nødvendigt vi er her

I 1998 trak det iranske præstestyre fatwaen tilbage. Alligevel tager Politiets Efterretningstjeneste (PET) ingen chancer, når Salman Rushdie kommer til Heartland Festival. 

Læs også Skruer op for sikkerheden: Tidligere terrormål taler på festival

  Foto: Mie Flyttov

Indsatsleder fra Fyns Politi Peter Vestergaard ønsker ikke at sige, hvor mange betjente han har rendende rundt på Egeskov, men politiet har vurderet at dets tilstedeværelse er nødvendig.

- Jeg kan ikke svare på, om der er en reel trussel, men vi skønner, at det er nødvendigt, vi er til stede, fordi vi ikke ønsker, at der skal komme nogle angreb mod arrangementet.

- Vi har mange mennesker samlet, og når mange mennesker er samlet kan det potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko, fortæller Peter Vestergaard.

Ingen af betjentene har dog endnu haft brug for at trække et våben under Heartland Festival og forhåbentlig sker det heller ikke under Salman Rushdies tale. 

Læs også Legende lokker gæster fra udlandet til Kværndrup

00:19

Betjentene er både synlige og mindre synlige, når de skal passe på Salman Rushdie og publikummerne under samtalen med kurator og kunsthistoriker Hans-Ulrich Obrist.

Luk video

- Vi ser ud, som vi gør, for at passe på os selv. Så håber vi, at vi hverken får brug for maskinpistoler og veste. Indtil nu er det en fornøjelig festival, hvor alle er glade, fortæller indsatslederen. 

Salman Rushdies publikum skal dog bevæbne sig med tålmodighed, inden de kan finde en plads i teltet.

- Selve adgangen vil tage længere tid. Derudover kan publikum forvente, at alt forløber glat, siger Peter Vestergaard. 

Samlan Rushdie skal sammen med kurator og kunsthistoriker Hans-Ulrich Obrist tale om identitet, og hvad der er afgørende for vores identitetsskabelse. 

01:48

Se hele interviewet med indsatsleder Peter Vestergaard.

Luk video
00:26 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip