Matador-marathon i Odense biograf

Så er der godt nyt til alle fans af den legendariske tv-serie Matador. Til november vil BioCity i Odense lave en matador-kavalkade, hvor samtlige 24 afsnit bliver vist i løbet af ét døgn.

-

Så er der godt nyt til alle fans af den legendariske tv-serie Matador. Til november vil BioCity i Odense, som den første biograf nogensinde, lave en matador-kavalkade, hvor samtlige 24 afsnit bliver vist i løbet af ét døgn.


Matodor-serien har været genudsendt på tv adskillige gange. Men nu bliver der for første gang nogensinde mulighed for at se familien Varnæs, Grisehandleren, Røde, Mads Skjern og alle de andre figurer på et biograflærred.


Overspilles til DVD


Ideen kommer fra BioCitys leder, Lars Møller.


\"Det er min ynglings-serie, og sådan tror jeg masser af mennesker har det. Derfor fik jeg ideen til at vise serien i en kavalkade i vores biograf,\" siger Lars Møller.


De 24 afsnit er i øjeblikket ved at blive overspillet til DVD-format, og det er denne digitalisering, der gør det muligt at vise tv-serien på et filmlærred.


I tre biografer
\"Kvaliteten bliver ikke som en 35 mm film, men den bliver langt bedre end på tv,\" forklarer Lars Møller.


BioCity har tidligere kørt kavalkader med James Bond, Olsen Banden og Far til Fire. Og Lars Møller forventer, at Matador-kavalkaden vil trække masser af mennesker til biografen.


\"Vi vil vise serien samtidig i tre biografer. Udover BioCity i Odense vil vi vise Matador i en biograf i Århus og København. Vi mangler bare at sætte en dato på, men det bliver i løbet af november,\" siger Lars Møller.


Han er i øvrigt blevet udnævnt til Event-chef i Nordisk Films Biografer. Matador-kavalkaden bliver hans første store opgave i den nye stillling.

Oversigt

    Oversigt