I det fynske folks tjeneste

Max Planck Center på SDU

Det første Max Planck forskningscenter i Skandinavien åbner torsdag på Syddansk Universitet.

Max Planck Centret skal forske i, hvordan aldring påvirker menneskers helbred og levetid.

Det får stor indflydelse på samfundet, at folk lever længere. Max Planck Centret i Odense vil forske i årsagerne og konsekvenserne af, at folk lever længere og er sunde og raske.

Max Planck Gesellschaft er en af verdens største forskningsinstitutioner. Siden starten i 1948 har den tyske institution fostret hele 17 nobelprismodtagere.

- Det er en stor hædersbevisning for forskningen på SDU, at Max Planck Gesellschaft har valgt os som smarbejdspartnere, siger rektor på SDU, Jens Oddershede.

At SDU blev valgt skyldes ikke mindst at det fynske universitet har forsket i aldring i årtier.

Det ny center bliver åbnet torsdag d. 31. januar.

Ved du noget? Så send os et tip