Mc-Kinney Møller æresborger i Svendborg

Den 87-årige skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller blev i dag udnævnt til æresborger i Svendborg. Synlig rørt tog Mc-Kinney Møller imod manchetknapper og slipsenål i guld fra byrådet i Svendborg. Se skibsrederens reaktion på udnævnelsen

Rørt og beæret skibsreder hyldet tirsdag

Den 87-årige skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller blev i dag udnævnt til æresborger i Svendborg. Synlig rørt tog Mc-Kinney Møller imod manchetknapper og slipsenål i guld fra byrådet i Svendborg.

"Jeg er rørt og meget beæret", sagde Mærsk Mc-Kinney Møller i byrådssalen på rådhuset i Svendborg, da han stod med æresborger-brev og gylden gave i hænderne.

"Vel er jeg ikke født i Svendborg, men jeg er kommet meget i byen, og har mange-mange dejlige minder herfra", fortsatte han.

Det var Mærks Mc-Kinney Møllers farfar, A.P. Møller, der grundlagde A.P. Møller-dynastiet, der i dag har 35.000 ansatte verden over samt mere end 200 skibe. Det hele startede i Svendborg. I 1904 med skibet "Svendborg". Resten er en af dansk erhvervslivs største succes-historier.

Mærsk Mc-Kinney Møller er den fjerde æresborger i byen. Han følger efter greve L.F.H. Brockenhuus Schack, digteren Johannes Jørgensen samt forfatteren Karin Michaelis.

Begrundelsen for at Mærsk Mc-Kinney Møller er blevet æresborger er blandt andet, at han har sørget for at bevare familiens kontakt til byen.

Oversigt

    Oversigt