Medarbejdere uddannes i "Træning som hjælp"

Odense vil uddanne 1000 medarbejdere i "Træning som hjælp".

I denne uge lød startskuddet for uddannelsen af omkring 1000 medarbejdere i ældreplejen i Odense.

De bliver uddannet i "Træning som hjælp" - Odenses den nye måde at tænke hjemmepleje på.

- Træning som hjælp går kort fortalt ud på, at vi, i stedet for at hjælpe fru Jensen med de ting, hun ikke længere selv kan overkomme, træner hverdagsaktiviteter med hende, så hun så vidt muligt bliver i stand til at klare de daglige gøremål selv igen. Alt sammen med fru Jensens ressourcer og egne mål som udgangspunkt, forklarer hjemmeplejechef Else Marie Seehusen.

Sosu-personale, visitatorer, sygeplejersker og terapeuter, omkring 1000 medarbejdere i alt, kommer på skolebænken og bliver undervist i den rehabiliterende tankegang, som er udgangspunktet for "Træning som hjælp".

Oversigt

    Oversigt