- Medborgerne er vigtige, hvis integrationen skal lykkes

Borgerne i Assens Kommune skal hives med i integrationen af de i alt 196 flygtninge, som skal flytte til kommunen.

Assens Kommune skal modtage omkring 200 flygtninge i 2016, og de afholdte derfor i går borgermøde, hvor et af punkterne gik på at hive medborgerne i integrationen af flygtninge. 

-Vi har vores opgaver som kommune, og dem skal vi løse. Vi har et rigtigt velfungerende integrationsteam, der arbejder benhårdt for at det lykkes. Men vi kan ikke gøre det alene, siger Charlotte Christiansen, der er formand for innovations - og medborgerskabsudvalget, Soc.dem., Assens Kommune 

Nydanskerne har nemlig ifølge Charlotte Christiansen brug for borgerne. 

-De har brug for at få skabt relationer, de har brug for at blive taget godt i mod i et nyt land og ikke kun af paragraffer og sagsbehandlere, men også af naboer og byens borgere, forklarer hun. 

I 2015 der kom der 153 flygtninge til Assens Kommune. Og her i  2016 står kommunen til at modtage yderligere 196 flygtninge.

Assens Kommune inviterede, i samarbejde med Røde Kors, lokale virksomheder og lokalpolitiet i Assens til borgermøde om flygtninge indsatsen i kommunen.

Se det fulde interview med Charlotte Christiansen her 

 

 

Oversigt

    Oversigt