I det fynske folks tjeneste

Medbragte militær ammunition til kongeligt bryllup

En 22-årige soldat fra Sydfyn blev fredag anholdt i forbindelse med det kongelige bryllup i København. Den unge soldat blev under et rutinetjek anholdt, hvor man her opdagede, at han havde tasken fyldt med stjålet militær ammunition.

-

En 22-årige soldat fra Sydfyn blev fredag anholdt i forbindelse med det kongelige bryllup i København. Den unge soldat blev under et rutinetjek anholdt, hvor man her opdagede, at han havde tasken fyldt med stjålet militær ammunition, oplyser soldatens kompagnichef, Kaptajn Nilsjohan Sunke, til TV2/Fyn.

Den 22-årige har forklaret, at han under en øvelse i Oksbøl stjal kanonslag og røghåndbomber, som han ville gemme til Nytårsaften.

Fyrværkeriet endte nær Vor Frue Kirke ved bryllupstid, da soldaten var blevet bedt om at tage sin taske med i stedet for at lade den ligge i bussen. Tasken skulle have været sat af på Fyn på vej hjem.

Soldaten har forklaret, at det ikke var hans hensigt at medbringe fyrværkeriet til brylluppet.

Kaptajn Nilsjohan Sunke, der ikke ønsker at oplyse soldatens navn, har nu hjemsendt den 22-årige.

- Han har svigtet vores tillid, siger kompagnichefen til TV2/Fyn.