I det fynske folks tjeneste

Mediegigant opkøber ugeaviser: Nu lukker alle syv

00:24

Lokalavisen Odense nåede kun godt halvandet år på gaden, inden konkurrenten, Jysk Fynske Medier, købte og lukkede avisen. Arkivfoto.

En uge efter, at Jysk Fynske Medier overtog Politikens ugeaviser, er konkurrentens aviser på vej i graven. Samtlige af Politikens Lokalaviser lukkes

I sidste uge opkøbte Jysk Fynske Medier syv ugeaviser af Politikens Lokalaviser. Nu melder mediekoncernen ud, at samtlige af de nyindkøbte ugeaviser bliver lukket.

Det skriver Mediawatch. 

Læs også Slut med hundeslagsmål om annoncer i Odense

Ifølge Mediawatchs oplysninger er næste uges Lokalavisen Odense den sidste, der vil ligge i postkasserne. Lukningen sker allerede efter næste uge.

I en intern meddelelse, som Mediawatch har set, skriver Jysk Fynske Mediers ledelse, at lukningerne berører "mange medarbejdere", som fredag er blevet opsagt.

- Det drejer sig om medarbejdere i salgsorganisationen samt grafiske medarbejdere. Handlerne vil også få indflydelse på den redaktionelle bemanding, men her kan vi først gennemføre ændringerne på næste fredag af hensyn til den 14-dages forhandlingsfrist, som gælder i den journalistiske overenskomst, skriver ledelsen i meddelelsen ifølge Mediawatch.

Forhandlinger om de redaktionelle stillinger blev indledt i tirsdags og fortsætter ind i næste uge. Ifølge tillidsrepræsentant Lene Sarup fra Jysk Fynske Medier drejer det sig om seks til syv stillinger, der er i spil.

- Vi håber, at vi er så store, at vi kan finde andre job til dem, der ikke måtte blive brug for på ugeaviserne, sagde Lene Sarup til Mediawatch tirsdag. 

Foruden Lokalavisen Odense lukker Jysk Fynske Medier også ugeaviserne i Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Esbjerg og Varde. 

I forbindelse med opkøbet af de syv ugeaviser, solgte Jysk Fynske Medier samme antal ugeaviser til Politikens Lokalaviser.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.