I det fynske folks tjeneste

Mega-demo: Tusindvis af Fyn-lærere i Staden

26 busser med over 1300 lærere er taget fra Odense til København. Sammen med 40.000 kollegaer i hele landet er de taget til mega-demo.

26 busser med over 1300 lærere er taget fra Odense til København. Sammen med 40.000 kollegaer i hele landet er de taget til mega-demo.

Her kan de blandt andet høre Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen og lærerformanden Anders Bondo Christensen - blødt op med musik, kaffe og fadøl.

- Vi viser bare vi står sammen. I bund og grund er der ikke mange, der regner med, der kommer noget ud af det - men vi kan håbe på, nogen kommer til fornuft, siger Lars Dahl, der er lærer på Næsby Skole.

Under sloganet "Lærerne er de første - hvem bliver de næste", rykker de ind på Christiansborgs Slotsplads. Odense-lærerne tager afsted sammen med tusindvis af lærere fra hele landet.

De protesterer mod lockouten, og mod den kortere forberedelsestid, som de mener KL vil presse ned over lærerne.

- Nu skal der altså ske noget i forhandlingerne. Vi skal have stoppet den her lockout. Man må finde en løsning, så vi står sammen om vores folkeskole, siger formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen.

Det er nu ti dage siden lockouten trådte i kraft.

Ved du noget? Så send os et tip