I det fynske folks tjeneste

For meget eller for lidt H.C. Andersen

I år 2005 er det 200-årsdagen for H.C Andersens fødsel - og allerede nu er der masser af storstilede planer for digterens runde dag. Men også de kommende fødselsdage bliver markeret med festivitas. Risikoen er at folk når at blive trætte af at høre om H.C. Andersen. Deltag i debatten 

-

I år 2005 er det 200-årsdagen for H.C Andersens fødsel - og allerede nu er der masser af storstilede planer for digterens runde dag. Og i dag løftede H.C Andersen-sekretariatet sløret for, hvad der kommer til at ske allerede den 2. april i år, hvor digteren ville være fyldt 197 år.


Det kommer til at foregå med prisoverrækkelser, koncerter og en splinterny special-udgave af Den Standhaftige Tinsoldat. Og sådan vil også de næste to H.C. Andersen-fødselsdage forløbe.


Men dermed er der også en risiko for, at man når at blive træt af at høre om eventyrdigteren, før det store brag i år 2005.


\"Selvfølgelig kan man risikere at fynboerne bliver trætte af H.C. Andersen. Men jeg mener ikke, at vi overdoserer det. Vi bruger 90 procent af vores budget i 2005, så det er altså kun ti procent af krudtet vi bruger i årene op til\", siger Lars Seeberg, der er leder af H.C.A-sekretariatet.


Fejringen af H.C. Andersens fødselsdage er emnet for aftenens telefondebat her på TV 2/FYN. Ring ind med din mening på telefon 63156015 eller deltag i debatten 

Ved du noget? Så send os et tip