I det fynske folks tjeneste

Mejeriet Arla Foods i Birkum får Arbejdsmiljøprisen

Birkum Ost, der ligger sydøst for Odense, får torsdag over middag Arbejdsmiljøprisen i kategorien, arbejdsulykker som virksomheden har nedbragt fra ni om året til nul.

Det flotte resultat er opnået ved at indføre et effektivt sikkerhedssystem, men især, at medarbejderne har taget ejerskab til sikkerhedskulturen.

Indførelsen af det såkaldte Behavior Based Safety system (BBS) skete i 2010 og ledelsen på Birkum Ost var fra start klar over, at skulle det virke optimalt, skulle medarbejderne inddrages i at skabe en fælles sikkerhedskultur.

For eksempel således, at det ikke bliver opfattet som stødende eller unødig indblanding, hvis en kollega påpeger, at man for eksempel gør et forkert løft.

Erfaringerne fra Birkum er så gode, at Arla Foods indfører BBS-systemet i alle sine virksomheder under betegnelsen: The Birkum Way.