Meldinger om flere skud affyret i Vollsmose

Fire-fem skud skulle angiveligt være blevet affyret i Bøgeparken natten til lørdag. Politiet har dog ikke fundet nogen spor fra skud.

Natten til lørdag blev Fyns Politi kaldt ud til Bøgeparken i Vollsmose. Politiet havde fået en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud.

- Vi kører derud med alt, vi har, siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

Politiet afsøger området med hunde og leder efter skudhuller og patronhylstre, men finder intet. 

Flere skud affyret

Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 2.16. Ifølge anmelderen skulle der være affyret fire-fem skud i Bøgeparken.

Den mulige skudepisode har fundet sted ved multibanen.

Eftersom der ikke er fundet nogen spor, har Fyns Politi afsluttet sit arbejde i området.

- Dermed ikke sagt, at der ikke er foregået noget, siger Steen Nyland.

 

Oversigt

    Oversigt