I det fynske folks tjeneste

Endnu en mulig sommerdag: Men nyd solen – i eftermiddag lurer byger og torden

Tirsdagen starter fint ud med en pæn og solrig morgen og formiddag, men ud på eftermiddagen er der risiko for både regn og torden.

Særligt på den nordlige del af Fyn kan temperaturen igen tirsdag komme op og nærme sig en ægte danske sommerdag. Foto: Søren Stjerne Schmidt / TV 2/Fyn

Det bliver en varm og ind imellem lummer tirsdag, der kan kulminere med et brag i løbet af eftermiddagen flere steder på Fyn.

Dagen starter med nogen sol mange steder, men efterhånden bliver det mere skyet og i løbet af eftermiddagen vil man flere steder opleve regn- eller endda også tordenbyger.

Læs også Nyd sommerdagen på Fyn - i morgen skifter vejret igen

Temperaturen kommer ifølge DMI til at ligge mellem 22 og 27 grader, og vinden bliver let til frisk vind fra syd og sydøst.

TV 2 Vejret er lidt mere moderate i forhold til temperaturen, og de forudser ikke, at vi på Fyn får årets sjette sommerdag. Ifølge TV 2 Vejret kommer temperaturen på Fyn nemlig ikke over 24 grader i løbet af dagen.

Ikke mange sommerdage - endnu

Det er den varme luft fra det centrale Europa, der med den sydlige vind sender varmen videre op over Danmark i disse dage. På dette tidspunkt sidste år havde vi allerede haft hele 26 sommerdage – altså dage hvor temperaturen kommer over 25 grader. I år har vi endnu haft blot fem.

Men særligt på den nordlige del af Fyn, altså længst væk fra kysterne med sydlig pålandsvind, kan temperaturen igen tirsdag altså komme op og nærme sig en ægte danske sommerdag.

Fuldstændig samme billede gør sig i øvrigt gældende onsdag.

Natten til onsdag dør de mulige byger igen ud, og det kommer til at klare op, dog vil det i løbet af natten være noget diset mange steder. Temperaturen kommer i nat ned mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver svag til let og går i nordøst.

00:42

Se mandagens sene vejrudsigt.

Luk video