I det fynske folks tjeneste

Men så kom Kristian og Sofie: Redder herregård i forfald

Foto: Morten Grundholm

Familie i Kerteminde renoverer selv 700 år gammel herregård. Flere herregårde sættes til salg, fordi de oprindelige slægter ikke kan få dem til at løbe rundt.

Kunne du tænke dig at bo på en herregård?

Måske har du chancen nu. Engang var de fynske herregårde forbeholdt en lille privilegeret elite. Men i dag skifter et stigende antal af dem hænder, fordi de oprindelige slægter ikke har pengene til at holde dem ved lige.

Jeg tror, vi havde tretten spande og baljer stående på loftet, som skulle tømmes, når det regnede. Det var lidt uholdbart.

Kristian Viekilde, dyrlæge og ejer af Vejrupgaard.

Det blev Sofie Simon og Kristian Viekildes held. I 2011 blev den 700 år gamle herregård Vejrupgård ved Kerteminde sat til salg. Og det unge par faldt pladask for den.

- Jeg tror, vi faldt for, at det kunne blive noget helt ekceptionelt lækkert. Et lille minislot uden for Odense, som havde den store flotte vælvede kælder og de højloftede stuer, siger Kristian Viekilde og fortsætter:

- Men vi vidste også godt, at det ville koste blod, sved og tårer.

Herregården var udbudt til fem millioner kroner, men parret fik den forhandlet ned til 3,5 millioner kroner.

Samlede regnvand i baljer

Men der var meget, der skulle laves.

Herregården var meget forfalden. Allerede inden Sofie Simon og Kristian Viekilde flyttede ind sammen med deres to børn Karl og Astrid på i dag fem og syv år, spenderede de en million kroner på et nyt tag.

Vi ser mange steder, hvor herregårde bliver overtaget af folk, der så har indkomster eller formue med andetsteds fra.

Erland Porsmose, direktør, Østfyns Museer.

- Jeg tror, vi havde tretten spande og baljer stående på loftet, som skulle tømmes, når det regnede. Det var lidt uholdbart, siger Kristian Viekilde med et skævt smil.

Sofie Simon supplerer:

- Broen var jo også nærmest faldet sammen, og træerne voksede op i vinduerne. Det så noget kummerligt ud. Det var torneroseslottet, var der nogle, der kaldte det. Fordi man ikke kunne se de ude fra vejen. Det var fuldstændig groet til, siger hun.

Men forfaldet var en del af den charme, parret faldt for:

- At køre op og finde en skjult herregård for enden af en grusvej, siger Sofie Simon.

Danmarsk næstældste

Vejrupgaard blev bygget i begyndelsen af 1300-tallet og er Danmarks næstældste adelige hovedgård.

Den blev sat til salg i 2008, da den tidligere ejer, en ældre kvinde ved navn  Ketty Maud Simonsen afgik ved døden. Det var, mens herregården var i hendes eje, forfaldet begyndte.

I 2011 købte Erik Ove Carl John Emil Vind fra herregården Sanderumgård. De beholdt 110 hektar af jorden og solgte så resten - altså selve gården, seks hektar jord og staldbygningerne - til Sofie Simon og Kristian Viekilde.

Og på den måde ligner Vejrupgårds historie mange andre herregårdes. Det fortæller Erland Porsmose, direktør for Østfyns Museer.

- Vi ser mange steder, hvor herregårde bliver overtaget af folk, der så har indkomster eller formue med andetsteds fra, siger Erland Porsmose.

Herregårde presset på indtægt

Udfordringen for herregårdene er nemlig, at de på den ene side har store udgifter til vedligehold og restaurerring af de historiske og ofte fredede bygninger. Og samtidig svigter indtægterne fra landbruget, hvis ikke jorden som i Vejruplunds tilfælde er solgt fra.

 Det kostede mindst 10.000 kroner om måneden at fyre med olie. Og så var det stadig kun 16 grader indenfor.

Kristian Viekilde, dyrlæger og ejer Vejrupgaard.

- Indtægterne fra landbruget og skovbruget, som har skabt de her steder, eksisterer ikke mere. Og det betyder så, at man har gamle bygninger, som man en nødsaget til at holde ved lige, men ikke indtægterne til det.

Herregårdenes gennemsnitlige nettoudbytte pr. hektar er ifølge en ny opgørelse reduceret med over 3000 kroner siden 2012. I 2015 tjente herregårdene i gennemsnit 1.500 kroner pr. hektar.

Et eksempel på en herregård til salg lige nu er den ene af familien Haustrups to hovedgårde, Ulriksholm Slot. Familien ejer også godset Ørnfeldt. Hovedforretningen er landbrug.

Ulriksholm Slot blev sat til salg i oktober i år for 25 millioner kroner med kun cirka fem hektar jord til. Resten beholder familien Haustrup til sit landbrug.

Ofte er det en eller anden form for selskabskonstruktion, som investerer i herregårde som Vejrupgård.  De køber dem med med henblik på at drive forretning fra de historiske bygninger.
 

Læs også Se billederne: Christian IV byggede slottet - nu kan det blive dit

Flere godser og herregårde har også de senere år valgt at sælge af en række af deres skov- og landarbejderboliger. På den måde reducerer de udgiften til vedligehold, mens de på samme tid realiserer midler til andre projekter.

Gik i flyverdragter indenfor

Og det er dyrt at bo på en gammel herregård. Ved siden af udgifterne til renovering, er udgiften til for eksempel varme også stor.

I dag bruger familien på Vejrupgård virka 20 ton træpiller om året. Men udgiften til det er vand ved siden af, hvad de betalte, mens de havde oliefyr.

- Vores oliemand kom månedligt og fyldte olietanken op. Så noget af det første, vi gjorde var at få sat et nyt fyr op ovre i laden og så få gravet en fjernvarmeledning ned over til huset, så vi kan fyre med brænde og piller nu. Det kostede mindst 10.000 kroner om måneden at fyre med olie. Og så var det stadig kun 16 grader indenfor, fortæller Kristian Viekilde.

Ved siden af ham smile Sofie Simon og siger:

- Det var dengang børnene gik i flyverdraget indenfor.

I dag har parret fået styr på varmesituationen, de har lagt nyt tag på hovedbygningen og revet en række gamle tilbygninger ned. Haven, som var helt groet til, har de også fået styr på.

Kan godt blive forpustet

Men der er stadig et stykke vej endnu. Især fordi parret, der begge arbejder som dyrlæger gerne vil renovere så meget som muligt selv. Både fordi de synes, det er sjovt, men også for at spare penge.

I øjeblikket bruger Kristian Viekilde alle sine ledige aftener på biblioteket.

- Det er jo ikke meget tid, man har til rådighed. Men når børnene er lagt i seng, så er der som regel nogle timer indtil midnat, hvor man lige kan nå lidt, siger Kristian Viekilde.

Parret mangler stadig at renovere hele førstesalen, og mange af vinduerne trænger stadig til en kærlig hånd.

- Vi er meget forsigtige, når vi pudser vinduer, siger Sofie Simon og griner.

Men de har ikke mistet modet.

- Nogle gange kan man godt blive lidt forpustet, men det er det hele værd. Det er så unik en bolig. Og så giver det god mening at sætte noget i stand, der har så meget historie. At få lov til at forvalte det, siger Sofie Simon.

- Det er jo et fantastisk sted.

Ved du noget? Så send os et tip