I det fynske folks tjeneste

Mentiqa-skolen i Odense igang igen

Efter en tvangsakkord med kreditorerne er Mentiqa-skolen i Odense trådt ud af den betalingsstandsning, som blev indgået i efteråret 2009.

Mentiqa skolen i Odense er ved at få styr på økonomien

Skolen for særligt begavede børn gik i betalingsstandsning i november 2009 efter et par år med skrantende økonomi.

Siden har skolens tilsynsførende arbejdet på at få styr på økonomien.

Kreditorerne, som for det meste er forældre til tidligere og nuværende elever på skolen, har tilsluttet sig en såkaldt tvangsakkord, som betyder at de får 45% af deres tilgodehavende i afdrag over fem år, oplyser skoleleder Tina Refning i en pressemeddelelse. 

72% af kreditorerne har accepteret ordningen.

Derfor kunne skolens tilsynsførende ophæve betalingsstandsningen d. 10. marts.