Mentiqaskolen lukker

Det lykkedes ikke ledelsen på skolen for højt begavede børn, Mentiqa i Odense, at finde penge til at overleve. Skolens elever bliver muligvis overtaget af Sct. Albani Skole.

Mentiqaskolens ledelse håbede til det sidste, at en fond eller andre donorer ville redde skolen, men tirsdag aften stod det klart, at skolen må lukke.

Det sker formelt enten ved en konkurs eller betalingsstandsning, da der blandt andet ikke er penge til at betale lærerne løn.

Grunden til skolens økonomiske vanskeligheder er, at den ikke kunne mønstre lever nok til at få statstilskud, da fristen var udløbet.

Kravet for statstilskud er 32 elever, men der manglede 1,33 elev.

Håbet er nu, at skolens aktiviteter bliver overtaget af Sct. Albani Skole.

Skoleleder Lars Bendix er positiv overfor ideen, men forholdene skal undersøges til bunds først.

Blandt andet skal der tages stilling til, om Sct. Albani Skole skal nøjes med at overtage de elever fra Mentiqa, som skolen har plads til, eller om den skal overtage hele Mentiqa.

Oversigt

    Oversigt