Mercedes er en glad bil

150 mercedes-biler er i denne weekend samlet i Middelfart. Mercedes Benz Club i Danmark er på det årlige sommertræf.

I løbet af fredag kom de dryssende i både gamle og nyere biler.

- Når man først har haft en Mercedes, så bliver man bare ved med at køre Mercedes.  Den er driftsikker, og så kan man holde de gamle biler kørende, siger Harald Philip fra Vester Hæsinge.

Bilerne er fra først i 30'erne til i dag - og når de alle er på plads i morgen vil der være omkring 150 af slagsen. Og selvom en bil er 60 år kan den sagtens klare sig i dagens trafik.

- Det er en velfungerende bil og man kan nemt følge trafikken. Den kan nemt køre 130 km/t, siger Folmer Larsen fra Langeskov.

Og så er Mercedes i modsætning til andre biler en glad bil.

- Der findes sure og glade biler. En glad bil er en bil som folk vinker til når du kører ud i landskabet, og det gør folk når man kører Mercedes, siger Folmer Larsen.

Oversigt

    Oversigt