Mere ambulanceballade på vej: Nu skylder 300 reddere regionen penge

Krigen om manglende udbetaling af løn, pension, feriepenge og afspadseringstimer for de tidligere BIOS-ansatte er langt fra ovre endnu.

Hvem skylder hvem penge?

Tidligere på ugen meldte Region Syddanmark ud, at de havde anerkendt krav i cirka 340 af de i alt 489 sager fra tidligere BIOS-reddere, der kom i klemme, da regionen valgte at droppe samarbejdet med det konkursramte BIOS og i stedet selv ville stå for ambulancedrift.

Men i dag har redderne fået en besked fra Region Syddanmark i deres e-boks - og her var beskeden noget overraskende.

I 300 af de i alt 489 sager skal de tidligere BIOS-reddere nu betale penge tilbage til regionen. 

- Det giver ikke mening

En af de reddere, der troede, han skulle have et større beløb af regionen, men i stedet har fået et girokort, er Peter Brøndum.

Han blev rystet, da han i aftes modtog beskeden om regionens nye udregninger af deres mellemværende.  

- Jeg tænkte 'det er simpelthen ikke rigtigt'. Det hænger ikke sammen, og jeg kan ikke forstå det, siger Peter Brøndum.

Ifølge hans fagforening, 3F, havde han omkring 148.000 kroner tilgode efter BIOS' konkurs sidste år. I stedet fik han meldingen om, at han skylder Region Syddanmark 6.500 kroner. Blandt andet som følge af for store acontobeløb.

- Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan komme til et minus på 6.500 kroner, når jeg over de to aconto-lønninger, jeg fik, fik det samme, som jeg fik på en helt normal måned, siger Peter Brøndum.

I den besked han fik fra regionen i sin e-boks, kunne han se, at regionen havde opgjort hans acontobeløb og udbetalt tillæg - og så stod der et minus forneden.

- Jeg har været til informationsmøder og følte mig egentlig rimeligt godt klædt på og var fortrøstningsfuld, fordi jeg ikke havde taget ekstravagter. Jeg havde passet mit arbejde og gjort, hvad jeg skulle. Så jeg kan slet, slet ikke se, hvor de minus kommer fra, siger Peter Brøndum. 

Frustration blandt reddere

Reddernes fagforening 3F havde regnet sig frem til, at flere af redderne kunne forvente at få mellem 100.000 og 200.000 kroner tilbage i form af manglende løn, feriepenge, pension og afspadseringstimer.

Men i stedet skal flere af dem nu selv betale helt op til 15.000 kroner tilbage til regionen.

- Der er frustration blandt kollegaerne. Når man læser en lang, lang mail og så ser et minus, bliver man frustreret. Så bliver stemningen dårlig, siger Fritz Kjær, der er fællestillidsmand i Ambulance Syd.

Han fortæller, at uvisheden og situationen omkring kravene har fyldt meget for både fagforeninger og reddere. 

quote Nu må det her simpelthen snart høre op. Nu har vi været i det her cirkus i halvandet år.

Peter Brøndum, ambulancebehandler, Ambulance Syd

- Kollegaerne er trætte. De har holdt ambulancerne kørende sidste år (da BIOS gik konkurs i juli 2016 og både situationen og fremtiden var uvis, red.) og der er lagt rigtig meget energi og sjæl i det her, så det var nok ikke lige det, de havde ventet ovenpå de beregninger, de havde fået at vide fra deres fagforeninger, siger Fritz Kjær.

Uenighed om udregningsmetoder

Ifølge reddernes fagforening, 3F, skyldes den store forskel blandt andet, at regionen og fagforeningen udregner feriepenge og løn for overarbejder forskelligt. Oveni det har der også været usikkerhed om lønnen og de acontobeløb, som Region Syddanmark udbetalte omkring BIOS' konkurs for at holde ambulancerne på vejene.

Den usikkerhed har ambulancebehandler Peter Brøndum snart fået nok af.

- Nu må det her simpelthen snart høre op. Nu har vi været i det her cirkus i halvandet år med BIOS-tiden, opstart, ingen kolleger, ingenting. Kaotiske forhold på alle mulige områder. Og så går BIOS konkurs, og regionen overtager, og vi tænker, at nu bliver det godt - og så står vi her nu, siger Peter Brøndum.

Peter Brøndum fortæller, at han har fået 14 sider med udregninger fra regionen, der beskriver, hvordan regionen har fundet frem til, at han ikke har penge tilgode til udbetaling, når blandt andet pension og ferie er fratrukket. Derimod mener regionen altså, at Peter Brøndum nu skylder et kontant beløb på 6.500 kroner.  

Med hjælp fra revisionsfirmaet Deloitte er Region Syddanmark gået anderledes til regneopgaven, end 3F er. Deri ligger en del af forklaringen på de meget store forskelle på de to beregninger, påpeger koncerndirektøren i Region Syddanmark, Rikke Vestergaard.

- Vi har modtaget krav, og så har vi gået dem igennem i forhold til, at regionsrådet har besluttet, at man vil anerkende berettigede krav. Det er den metode, vi har brugt. Vi har sammenholdt det med løn og vagtskemaer og så videre, siger Rikke Vestergaard.

Kan du så ikke godt forstå, at det virker paradoksalt, at der er så stor difference fra det beløb, som 3F regnede ud?

- Jo. Men det relaterer sig jo også til, at mange af de krav, vi har anerkendt, for vi har faktisk anerkendt en stor del af kravene, det er afspadsering, som videreføres i Ambulance Syd. Det er jo så penge, man ikke får udbetalt kontant. Det har selvfølgelig en pengemæssig værdi, men det der gør, at der er nogen, der kommer til at tilbagebetale penge, det er, at de har fået for store acontobeløb, siger Rikke Vestergaard.

Har ikke det samlede tal

Der er i alt anmeldt 489 sager. Region Syddanmark har tallene for udfaldet af de enkelte sager, men har ikke det samlede tal for, hvem der skylder hvem penge, og hvad der står på den helt store bundlinje.

- Vi har ikke haft ressourcerne til at regne tallene sammen. Der er ikke nogen, der har brugt tid på at lægge tallene sammen, for så skal vi lægge tallene sammen individuelt, og det er meget komplekst. Vi har at gøre med 489 personsager, og de medarbejdere, der sidder med det, har knoklet i døgndrift for at få sagerne klaret. Det er det, der har været vores prioritet, siger Rikke Vestergaard og tilføjer:

- Det samlede tal vil også være et dynamisk tal, for det kan nå at ændre sig, hvis redderne har indvendinger.

Vil det sige, at de krav, I stiller, kan nå at ændre sig?

- Nej, tallene er regnet igennem. Men det er klart, at vi har været rundt og tale med redderne, og der er nogen emner, der er kommet op, og det kan være, at der er nogen af dem, der skal betale mindre.

Men hvis I mener, at tallene er regnet igennem – så kan I vel også finde ud af det samlede tal?

- Vi har gjort det op, men vi har ikke summet det op. Det er for komplekst, og vi har ikke ressourcer til, at en medarbejder kan regne det samlede tal sammen, siger Rikke Vestergaard.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt