Mere end 40 rifler og geværer fundet på Sydfyn

Et rutinetjek af en bil førte søndag politiet til et større våbenlager. En maskinpistol, en luftpistol og mere end 40 jagtgeværer og -rifler blev fundet hos en 58-årig mand fra Gudme-egnen på Sydfyn.

- Det var bare et rutinetjek, hvor en patrulje standsede manden i sin bil ved 18-tiden ved Gudbjerg, hvor de i første omgang fandt to jagtrifler og et jagtgevær og en pistol, siger Michael Løkke, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Svendborg - Fyns Politi.

Men politiet valgte altså at tage et nærmere kig på mandens bolig.

- Det er ikke utænkeligt, at når man kører rundt med 3-4 våben i sin bil, at man også har nogle derhjemme, siger Michael Løkke.

Og politiets mistænke viste sig at være begrundet. Hjemme hos den 58-årige fandt politiet et større arsenal af våben, som manden ikke havde tilladelse til. Det drejede sig om 22 jagtrifler, 21 jagtgeværer, en peberspray, en luftpistol, to revolvere og en maskinpistol - plus uoptalt lager af ammunition.

Manden blev anholdt, og der undersøges nu, hvorfor han havde så mange våben liggende.

Manden har tidligere har haft tilladelse til at sælge våben

Våbnene er nu i politiets varetægt, og der vil blive taget stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af mandagen.

Oversigt

    Oversigt