Mere fart på Klingenberg omlægning

De odenseanske bybuschaufføreres utilfredshed med trafikforholdene på Klingenberg bliver nu taget til efterretning. Kommunen indsætter en trafikmester, og der kommer mere fart på omlægningen.

Trafikmester skal gøre trafikken mere sikker

De odenseanske bybuschaufføreres utilfredshed med trafikforholdene på Klingenberg bliver nu taget til efterretning. Kommunen indsætter en trafikmester, og der kommer mere fart på omlægningen.

Park- og vejafdelingen i Odense kommune vil nu sætte mere fart på ombygningen af Klingenberg i Odense. Den permanente belægning til fodgængerne vil snarest blive gjort færdig, så fodgængerne ikke er tvunget til at bruge kørebanen. Samtidig indsætter bytrafikken en "trafikmester" på pladsen, der får til opgave at koordinere og styre trafikken på den ombygningsplagede plads. Samtidig lover kommunen, at cykelstien på Klingenberg vil blive færdig inden jul.

Det blev resultatet af et møde mellem rådmand Søren Møller(K) og ledelsen af Odense Bytrafik. Forbedringerne på pladsen kommer efter at bybuschaufførne i nat holdt fagligt møde om trafiksituationen på Klingenberg. Chaufførerne mener, at trafikforholdene på pladsen er til fare for passagerne.

Oversigt

    Oversigt