I det fynske folks tjeneste

Mere fart på Odins Bro

Fremover er fartgrænsen på Odins Bro i Odense sat op fra 60 til 70 kilometer i timen efter henvendelser fra undrende bilister.

En del bilister har henvendt sig til by- og kulturforvaltningen og undret sig over, hvorfor man måtte køre 70 kilometer i timen på Kertemindevej men kun 60 henover Odins Bro.

Strækningen er firesporet og indbyder til at fortsætte med samme hastighed.

Den kritik har kommunen taget til sig og søgt politiet om tilladelse til at sætte fartgrænsen op til 70 kilometer i timen.

Skiltene er sat op på stykket fra Kertemindevej via Ejbygade over Odins Bro til Otterupvej.

Kommunen og politiet vil følge udviklingen og evaluere på ændringen.

Omkring 15.000 biler passerer Odins Bro i døgnet.

Ved du noget? Så send os et tip