I det fynske folks tjeneste

Mere fredeligt i Ringe Statsfængsel

Det er blevet mindre farligt at arbejde i Ringe Statsfængsel. En effektiv voldspolitik har ført til, at antallet af trusler og voldsepisoder mod personalet er raslet ned.

-

Det er blevet mindre farligt at arbejde i Ringe Statsfængsel. En effektiv voldspolitik har ført til, at antallet af trusler og voldsepisoder mod personalet er raslet ned. Det skriver de ansattes fagblad Fængselsfunktionæren.

Fængslet har indført, at de ansatte ikke længere går alene i tidsrummet fra kl. 15 til 22, hvor de indsatte opholder sig i fællesskab på afdelingerne. Siden 2002 går de ansatte altid to og to.

Raslet ned
Dobbeltbemandingen har betyder et fald i statistikken over trusler, chikane og vold imod personalet.

I 2001 var der 18 tilfælde, I 2002 oplevede de ansatte 15 ubehagelige episoder, mens der i de første otte måneder af 2003 \"kun\" har været seks tilfælde af trusler om vold.

Dobbeltbemandingen blev indført efter et større økonomisk tovtrækkeri, skriver Fængselsfunktionæren.

Forebyggelse
Ringe Statsfængsel har også indført en voldspolitik, som har vist sig effektiv. Blandt andet bliver personalet efteruddannet i konfliktløsning, de får bedre kendskab og dermed forståelse for de enkelte indsatte og så er alarmsystemet blevet mere effektivt.

Ved du noget? Så send os et tip