Mere gods over Storebælt

Tre et halvt år efter åbningen er Storebæltsforbindelsen stadig med til at præge godstrafikkens adfærd herhjemme. Og det ventes at fortsætte mange år endnu.

Broen ændrer stadig godstrafikmønstret

Tre et halvt år efter åbningen er Storebæltsforbindelsen stadig med til at præge godstrafikkens adfærd herhjemme. Og det ventes at fortsætte mange år endnu.


Den mentale og fysiske omstilling til et mindre Danmark er stadig i fuld gang i virksomhederne. Derfor stiger godsmængden over Storebælt hurtigere end den generelle trafikvækst, skriver dagbladet Børsen.


Lastbiltrafikken på broen stiger med omkring 15 procent om året, og det ventes at fortsætte de næste fem til otte år, siger underdirektør, Lars Møller fra Sund & Bælt A/S.


Selskabet har analyseret de 30 største lastbilkunder. De peger på, at nye markedsmuligheder, optimering af produktion og lager, samt lige-til-tiden distribution er de vigtigste muligheder for vækst via broen.


Som seneste eksempel nævner Sund & Bælt, at Carlsberg har flyttet en produktionslinie af øl fra Valby til Fredericia. Her har Coca Cola også samlet sin tapning af sodavand, der tidligere også foregik i Glostrup.


I forhold til i færgernes tid passerer 114 procent flere lastbiler i dag Storebælt. Chauffør nr. tre millioner ventes i januar.

Oversigt

    Oversigt