Mere hærværk ved kunstnertræf

Lørdag nat har Kunstnertræffet i Faaborg igen været udsat for hærværk. Denne gang er det gået ud over en kvindetorso og syv bannere.

- Mon der går en kvindehader rundt i Faaborgs nattestille gader, eller er det en flok afstumpede dummernikler der bare ikke forstår noget som helst, spørger Lisbeth Kaare fra Kunstnertræffet i Faaborg.

Natten til fredag gik det ud over et banner med en kvindedukke og nu har ukendte gerningsmænd flået Torben Nebrot Jørgensens kvindetorso i stykker og syv bannere er forsøgt skåret ned.

- Helt ærligt så synes jeg det er rigtig trist at 60 menneskers store arbejde for at skabe liv, glæde og kunst i Faaborgs gader bliver saboteret af en eller flerer tåbelige mennesker uden respekt for andres arbejde og ejendom, siger Lisbeth Kaare.

Oversigt

    Oversigt