Mere lys på uheldsvej

Beboerne langs Middelfartvej ved Spedsbjerg kan ånde lettet op. Efter to dødsulykker og længere tids kamp for at få øget sikkerheden, kommer der nu lys op langs vejen og politiet sætter hastighedsgrænsen ned.

-

Beboerne langs Middelfartvej ved Spedsbjerg kan ånde lettet op. Efter længere tids kamp for at få øget sikkerheden, kommer der nu lys op langs vejen og politiet sætter hastighedsgrænsen ned.

Det et to dødsulykker inden for en måned i september/oktober, der fik beboerne på barikaderne. En 15-årig pige blev dræbt 5. september, og to uger senere mistede en 71-årig kvinde livet.

Underskriftsindsamling

Beboerne afleverede blandt andet 131 underskrifter til Fyns Amt for at få forbedret vejbelysningen. Nu har Fyns Amts Vejvæsen fået uheldsvejen med på den liste over sorte trafikpletter, der skal udbedres i løbet af de næste to år.

Det skønnes, at det vil koste 3 millioner kroner at sætte lysmaster op langs vejstrækningen. Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg skal behandle den prioriterede liste på torsdag. Formanden Poul Weber (V) siger til TV 2/Fyn, at det er yderst sjældent, at politikerne ikke følger embedsmændenes indstilling i sådanne sager.

Glæde i Spedsbjerg

Det var da også en yderst glad beboerrepræsentant, TV 2/Fyn kunne overbringe nyheden til.

- Det var da en dejlig gave at få - det er lige, hvad vi har ønsket os, siger Karina Baunback.

Farten sættes ned

Samtidig med at Fyns Amt får sat lygtepæle op langs vejen inden næste vinter, har Politiet besluttet at sænke hastighedsgrænsen til 70 km/t. Det vil ske hurtigst muligt.

Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg beslutter torsdag at bruge knap 22 millioner kroner på at udbedre trafikforholdene på i alt 12 forskellige lokaliteter på Fyn.

Se listen over de sorte pletter her

Oversigt

    Oversigt