I det fynske folks tjeneste

Guns N' Roses kommer til Fyn

Nu kommer der mere musik til Fyn. Fredag morgen har de sammensmeltede koncertbureauer JVB Live og Culture-Club oplyst, at de har en stor koncert på vej til fynboerne.

Stor koncertbegivenhed i Odense næste sommer. 

Det er alt, hvad arrangørerne vil ud med. Men klokken 9.45 fredag får vi mere at vide.

Dér afsløres navnet på, hvem der skal spille for fynboerne i sommeren 2018. Det sker til et pressemøde hos Albani i Gæstestuen, hvor TV 2/Fyn sender LIVE her på hjemmesiden og på Facebook. 

Arrangørerne bag koncerten er de to sammensmeltede fynske koncert- og eventbureauer JVB Live og Culture-Club. 

De besluttede i starten af oktober, at sammen står de stærkere. Og dermed blev to fynske bureauer til ét. 

Læs også To fynske bureauer samler kræfterne: Mere musik til Fyn

Med sammenlægningen kan de fynske kulturforbrugere se frem til flere og større navne på de fynske musik- og kulturscener.

Sådan lød det fra det nye bureau. 

Samme dag blev det offentliggjort, at der fremover skulle stå Albani på maven af OB's superligaspillere, og at de trofaste OB-fans nu skulle til at drikke fynsk øl til deres stadionplatte. 

Albani skal være sponsor af OB fra 1. juli næste år og fem år frem til majmåned 2023.

Dermed var Carlsberg altså færdig som hovedsponsor i OB, som københavnerbryggeriet ellers har siddet på i 16 år - altså siden 2001 - da det til alles overraskelse skubbede Albani ud i kulden. 

Læs også Nu er det bekræftet: Den fynske øl er tilbage

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.