I det fynske folks tjeneste

Mere personale på skadestuen

Thomas Sørensen måtte vente 18 timer på at blive behandlet efter at have beskadiget sin kæbe i et biluheld

Der skal ekstra personale på arbejde på OUHs skadestue. Ventetiden på at blive færdigbehandlet er nemlig stadig for lang. Det kan Thomas Sørensen fra GHlamsbjerg bevidne, han ventede 18 timer på at finde ud af, om hans kæbe var brækket. [size=2][/size]

Et biluheld onsdag aften gik hårdt ud over Thomas Sørensens kæbe.

Derfor tog han på skadestuen på OUH.

Her fik han den besked, at ventetiden var seks timer.

Han fik en indsprøjtning mod stivkrampe og tog hjem til Glamsbjerg.

Næste dag tog Thomas Sørensen til sin egen læge; men han kunne ikke afgøre, om kæben var brækket.

Så turen gik igen til skaestuen på OUH. Her fik han at vide, at ventetiden var to timer.

Men der gik noget længere tid, inden han kom for, og en læge fastslog, at kæben ikke er brækket, men at en muskel er beskadiget.

I alt gik der 18 timer fra Thomas Sørensen fik stivkrampeindsprøjtningen til han kom til.

Kun en læge aften og nat

Michael Hansen-Nord, ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH, beklager det skete og erkender, at der mangler personale på skadestuen.

Problemet er ikke så meget, at der kun er en læge på vagt aften og nat.

- Men det bliver et problem, hvis den ene læge skal rydde op i efterslæbet fra om eftermiddagen, siger han.

Det er altså om eftermiddagen i tidsrummet mellem klokken 15.00 og 18.00, der mangler personale.

- Fra på tirsdag indsætter vi ekstra personale. En læge, en sygeplejerske og en lægesekretær, siger Michael Hansen-Nord, ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelse, OUH.

Ved du noget? Så send os et tip