Mere sikkert omkring Statsfængslet i Nyborg

Siden en fængselsbetjent blev overfaldet og skudt i benet i juli, da han mødte på arbejde, er sikkerheden omkring Statsfængslet i Nyborg skærpet.

For at gøre det så sikkert som muligt for personalet i fængslet, når de kommer og går fra Statsfængslet i Nyborg, har fængslet gjort flere tiltag omkring fængslet.

Der er sat ekstra hegn op om fængslet, personaleparkeringen og besøgsparkeringen er hegnet ind og bliver forsynet med en ekstra port. 

Desuden er tæt beplantning fjernet for at gøre udsynet fra vagten bedre.

Samtidig har personalet fået indskærpet, at de ikke skal have uniform på til og fra arbejde og i det hele taget udenfor fængslet.

Siden overfaldet i juli er politiet desuden til stede, hver gang der er vagtskifte.Tillidsrepræsentant på Statsfængslet i Nyborg, Brian Kristiansen, siger til TV 2/FYN, at de forskellige tiltag har øget trygheden, men at det ikke er helt nok:

- Det er fint med alle de fysiske ting, der bliver lavet, men det psykiske pres kan man ikke fjerne, og det er bekymrende, siger han.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt