Mere underskud i Fionia Bank

Den kollapsede fynske Fionia Bank kom ud af årets første ni måneder med et underskud på 2,7 milliarder kroner.

Det viser regnskabet fra det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, som overtog resten af banken, da storbanken Nordea i slutningen af august købte de sunde dele af den fynske lokalbank for 900 millioner kroner.

Der er i tredje kvartal foretaget yderligere nedskrivninger på engagementer på 725 millioner kroner. Det betyder, at de samlede
nedskrivninger for de første tre kvartaler af 2009 er på 2,67 milliarder kroner.

Oversigt

    Oversigt