I det fynske folks tjeneste

Merete Riisager: Fremtidens studenter bliver bedre

03:41

Fremtidens studenter bliver bedre end deres forgængere med den nye gymnasiereform, mener undervisningsminister Merete Riisager.

Fremtidens studenter bliver bedre end deres forgængere med den nye gymnasiereform, mener undervisningsminister Merete Riisager.

1 af 2

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at fremtidens danske studenter får et højre fagligt niveau, når den nye gymnasiereform træder i kraft efter sommerferien.

Rigtig mange landspolitikere har forladt Folketinget og er rykket ud i menneskemylderet på Folkemødet. Også undervisningsminister Merete Riisager (LA), der er glad for, at den nye gymnasiereform træder i kraft i skoleåret 2017/2018.

- Med gymnasiereformen bliver fagligheden øget i gymnasiet. Det er en boglig ungdomsuddannelse, som primært retter sig imod lange videregående uddannelser. Det vil blive tydeligere, når gymnasiereformen træder i kraft. Samtidig får vi et nyt HF, som er mere praksisrettet og som er til de unge mennesker, som går og drømmer om en mellemlang videregående uddannelse, siger Merete Riisager. 

Læs også Gymnasieelever gør klar til strejke

Kravene hæves

Som det er i dag, bliver eleverne vurderet i 8. klasse på deres uddannelsesparathed, og her er minimumskravet karakteren 4 for at kunne komme i eksempelvis gymnasiet.

Gymnasiereformen betyder, at minimumskravet hæves til karakteren 5 i elevernes uddannelsesparathedsvurdering for at kunne søge ind på STX (studentereksamen, red.), HHX (højere handelseksamen, red.) eller HTX (højere teknisk eksamen, red.). For HF (højere forberedelseseksamen, red.) bliver minimumskravet 4, og her kan elever som noget nyt søge ind allerede efter 9. klasse.

Undervisningsministeren mener, det er godt, at kravene bliver skærpet, så de studerende ved, hvad de går ind til.

- Det er en god ting, at det er blevet sådan, fordi det er nødvendigt at hæve det faglige niveau. Mange af de unge mennesker, der kommer ind i gymnasiet, har jo også langt højere snit end det (5, red.), men for at man faktisk kan klare sig i det faglige miljø, der er på gymnasiet, så skal man være rustet til det, siger Riisager. 

Læs også Bare fordi man er bogligt stærk skal man ikke på gymnasiet

Husk at være ung

Lige nu deles der huer ud over hele landet. Men de kommende generationer af studenter bliver bedre end dem, der bliver studenter nu, mener Merete Riisager.

- Ja. De vil i hvert fald få et generelt højere fagligt niveau. Der er masser af de unge mennesker, der spriger ud lige nu, som har et rigtig godt fagligt niveau, så det er skønt. Og man skal også huske at have det sjovt, mens man går på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse. Uanset hvilken ungdomsuddannelse man vælger, skal man give den gas, men man skal også huske at være ung, siger Merete Riisager.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.